Fri fragt over 500 kr.* (op til 30kg.)
 

OM THISTED FRØ

Thisted Frø er en forretning i konstant udvikling, hvor der hele tiden er nye spændende varer at se og smage på – vel at mærke uden at de gamle velkendte forsvinder. Vi sætter en ære i at yde højt kvalificeret rådgivning og udstrakt service, og vores mål er at være vores kunders foretrukne valg!

 

Thisted Frø i dag

Gennem årene er sortimentet blevet udvidet, så butikken nu fremstår som en spændende specialforretning, der rummer

 

Jørgen Jørgensen

Indehaver

 

I have- og terrasseafdelingen fører vi kvalitetsfrø til pryd- og urtehaven, men også blomsterløg, gødning, plantejord, diverse fuglefrø og -foder i høj kvalitet, foderbrætter, foderautomater, pumper og andet udstyr til vand i haven, krukker, granit- og andre figurer, redskaber, isenkram, kemikalier, havepavilloner, havemøbler, drivhuse og meget mere.

Kæledyrsafdelingen rummer et kæmpeudvalg af foder og tilbehør til familiens kæledyr. Hvad enten det drejer sig om hunde, katte, gnavere, fugle eller fisk, så har vi en hel masse at byde på, og vi har også foder til heste, høns og får.

Den nyeste afdeling i butikken er vin- og spiritusafdelingen, hvor man dels finder udsøgte vine – primært egen import fra Tyskland, Italien og Østrig og hovedsageligt økologisk dyrket – dels et kæmpestort udvalg af whisky, rom, cognac, gin, portvin etc.

HISTORIEN

I dag er Thisted Frø ejet af Jørgen Jørgensen, som overtog forretningen fra John Holst den 1. marts 2018.

Helt oprindeligt blev firmaet etableret i 1903 som Thisted Kontrollerede Markfrøkontor med adresse på havnen i Thisted (den røde træbygning, der var én af de sidste bygninger på havnen). Disse lokaler blev for trange midt i tresserne, hvorefter bygningen på Ringvejen, hvor bl.a. Thy Elektro har til huse i dag, blev opført. På det tidspunkt var det stort set markfrø og korn, det drejede sig om, idet der dengang var kontraktavl på frø såvel som renseri m.m.

Den daværende ejerkreds besluttede i 1970 at afhænde firmaet, hvorfor det nuværende Thisted Frø blev startet i 1971 af Kristian Sørensen i en nedlagt landbrugsejendom på adressen Thorstedvej 88. I 1976 foretog han en større om- og tilbygning, og fra 1988 blev virksomheden drevet af Kristian Sørensens søn, John Holst. Han nåede at fejre sit 30-års jubilæum, før han pr. 1. marts 2018 overdrog forretningen til den nye ejer, Jørgen Jørgensen, der har valgt at bibeholde det gamle velrenommerede firmanavn, dog med tilføjelsen “Vi med dyr og have” for at favne det brede sortiment mere rammende.

Modtag nyhedsbrev